DIMA Group udpeger EP-TeQ som deres nye distributør i Norden og Baltikum

Skanderborg, 20. august 2010, EP-TeQ ApS, leverandør af løsninger til elektronikproduktion, inspektion og test i Norden og de baltiske lande, viser som ny distributør af DIMA Group på E-10 i Odense både en DIMA AtoZ SMT monteringsmaskine og en DIMA lak dispenser robot. Aftalen dækker de Nordiske og Baltiske lande dog ikke Sverige, som dækkes af EP-TeQ’s samarbejdspartner DESAB.

DIMA var en af de første der så ændringerne på verdensmarkedet for et behov for mindre og meget fleksible produktions maskiner. Samtidig udviklede de maskiner og tilbehør med intelligens på både maskiner og tilbehør (bl.a. feedere) således at man kunne reducere omstillingstiden væsentligt.
Maskinerne er alle modulært opbygget således at der let kan ændres i konfigurationen.

Med 13 år erfaring I dispenseringsbranchen besluttede DIMA at udvide dispenserprogrammet med et større og fuldt modulær dispenseringsrobot. Resultatet blev den revolutionerende nye Hybrid HC-100/200 platform fra DIMA I 2004 hvis modulære koncept og “DIMA Soft user interface” stadig holder alle konkurrenterne bag sig.

I forbindelse med DIMA’s fortsatte ekspansion på verdensmarkedet blev virksomheden i 2008 opdelt i to divisioner en for produkter til coating og dispensering og en til det resterende SMT område.

Produktchef Arne Fast fra EP-TeQ siger: ”I forbindelse med vores valg af DIMA som ny leverandør har vi fået et stærkt produkt både til meget fleksibel produktion hos de mange underleverandører (EMS) samt til prototype produktion hos egen producenterne (OEM).
Specielt omkring coating og dispensering har vi fået et meget stærkt navn, da DIMA gennem deres udvikling ligger i absolut front, og vi ser et stigende marked for dispenserings af lim, pasta, underfill, lak m.m.”.
Export Manager Twan Aldenzee siger: ”Vi har længe ønsket en stærk partner i Norden til at varetage vore interesser, og det har vi nu fået med valget af EP-TeQ Aps, som matcher vores nye distributør profil”.

Om DIMA Group og EP-TeQ
DIMA, grundlagt i 1986, udvikler værktøj og maskiner til elektronikindustrien. De startede med SMT men designede også snart en serie af manuelle dispenser og pick & place enheder samt screentrykkere og ovne. I 1989 præsenterede DIMA deres første dispenser robot “Dot master”, der snart blev fulgt af en palette af andre produktionsmaskiner. Over årene har DIMAs personale arbejdet med at udvikle ny teknologi for altid at forblive et skridt foran konkurrenterne.

DIMA’s mission er at skabe et godt miljø til de ansatte og tilføre kunderne veludviklede økonomiske maskiner, der er klar til en verden i hurtig forandring i tæt harmoni med miljøet og gældende lovgivning.

For EP-TeQ er det vigtigt, at forstå kundernes situation, krav og ønsker samt at deltage i definitionen af en opgave. Herved sikrer de sig at kunne levere kvalitetsprodukter og løsninger til tiden og evaluerer den endelige ydelse op mod specifikationen efter implementering. Opgaverne er selvfølgelig ikke løst før EP-TeQ har sikret optimal driftssikkerhed i den løbende produktion.

Mere information om EP-TeQ ApS og deres produkter kan findes på http://www.ep-teq.com

Dato: 
Tir, 2010-08-31